Afgang fra lufthavnen

Første skridt på rejsen er at komme helskindet frem til flyveren og helst så ustresset og nemt som muligt. Vi er flere gange blevet spurgt, hvad vi gør i lufthavnen.

Jeg har derfor prøvet at samle nogle af de ting vi oftest bliver spurgt om:

Kan det betale sig at leje en Airshell?

NEJ, jeg vil virkelig ikke anbefale at leje en Airshell. Men risikerer jeg ikke, at min vogn går i stykker? Jo måske..  jeg vil derfor istedet  at tage en klapvogn/barnevogn med som i kun bruger når i rejser (dvs. ikke den dyreste model som i er meget ømme overfor). Køb fx en brugt, der er massere at finde på dba.dk eller reshopper.dk. Husk, at købe en god rejseforsikring og læs op på om jeres forsikring dækker hvis vognen går i stykker.  Jeg synes det at leje en Airshell er noget af det mest besværlige jeg har været ude for. Vores klapvogn har været med 28 fly og der er aldrig sket noget med den og hvis der gør, så har vi en rejseforsikring (vi har forsikring igennem TRYG og de har altid stået klar med hurtig hjælp).

Hvis du på trods af dette tænker, at det er alligevel er noget for dig, så kan du leje en her: http://www.airshells.com/ 

Husk at undersøge hvordan du afleverer den når du kommer frem. Nogle lufthavne kan du afleverer den i og så hente en ny når du rejser hjem og i andre lande skal du selv passe på den hele ferien og så afleverer den når du lander i københavn igen. (DET er ikke fedt at bære rundt på sådan en kæmpe sag med en baby på armen, siger det bare).

Gode råd til check-in

Hvis du har mulighed for at lave online check-in hjemmefra er dette klart en fordel, da det giver mindre ventetid i lufthavnen. 
 
Hvis du ikke har mulighed for online check-in, er det ved de fleste flyselskaber muligt/nødvendigt at lave selv-ckeck-in ved nogle af de mange standere i lufthavnen. Når du har gjort det, er det tid til at komme af med din bagage og så er du klar til at komme videre til security. 
 
(OBS Når du afleverer din bagage skal du huske at sige, hvis du vil have din klapvogn med ud til gaten)
 

Må man have babymad og modermælkserstatning med igennem security?

JA, du må have alt mad til baby med igennem security, da babymad mv. er undtaget fra de normale væskeregler. Du skal dog stadig huske at have det i gennemsigtige poser, så de nemt at se det. Nogle gange er der lidt ekstra stikprøver på mad til baby,  måske de beder dig om at smage på det, men det er så det. 

Må man have klapvognen/bærestol med ud til gaten?

JA, hvis det er en paraply klapvogn må du gerne. Vi fik også altid lov til at have vores bærestol med ud til gaten, det var meget meget smart, da vi fik lov til at tage den med som håndbagage hvis der var plads i flyveren, hvilket gjorde, at vi havde den når vi landede til at bære Emilie i. SMART!

Hvornår får man klapvognen igen?

Du skal være opmærksom på, at du først får din klapvogn tilbage sammen med resten af din anden bagage, dvs. Når i lander, har i ikke nogen klapvogn fra flyveren og ned til bagagebåndet. Det kan derfor være en rigtig god ide at have slynge/bærsele med op i flyveren, du kan bruge når du lander.

Hvad med autostol?

Vi har aldrig haft autostol med. I de fleste lande vi har rejst, har vi siddet med Emilie på skødet når vi har kørt  i taxa og hvis vi har lejet en bil har det altid været muligt at leje en autostol. Jeg kan sagtens forstå hvis du ikke tør det, så hvis du vil være sikker på at kunne få fat i en autostol fx i Asien/Mellem Amerika vil jeg foreslå at tage din egen med.

Hvad gør man med alt den ventetid?

Meget kan redes med snacks 🙂 Der er altid en del ventetid i en lufthavn og det er ikke altid lige børnevenligt. Vi har altid snacks med i små beholdere, for tiden er det rosiner og knækbrød i små stykker der virker. En iPad er også altid guld værd, eller malebøger, klistermærker og en bog til at putte dem i, eller andet yndlings legetøj. Vi plejer at have pakket lidt hun ikke har set før, og så noget af hendes yndlings legetøj.  
 

Først eller sidst ind i flyveren

Mange flyselskaber giver familier med børn lov til at komme først ind i flyveren. I de fleste tilfælde går vi faktisk ind som de sidste, da det er sjovere at lege og løbe rundt ved gaten end at sidde stille i en flyver. Hvis du går ind som de første er der laaaang tid inden flyet letter, det vil sige, at der er endnu længere tid du skal underholde og få dit barn til at sidde ned. 

Hvis Emilie har været meget træt, eller er faldet i søvn i slynge/bæresele så benytter vi os af at komme først.  Så kan vi i ro og mag ligge hende til at sove videre. 

Lige meget om vi går først eller sidst ind, så står vi så lidt i kø som muligt. Hvis du vil ind som de første, så bare vent med at gå op indtil de kalder børne familier op, ellers vent til alle er kommet ind og køen er slut. Der er ingen grund til at stå i kø, du går ikke glip af noget  og flyveren skal nok vente på jer 🙂