Blog Travel

Rejseguide til Egypten med fokus på snorkling

on
april 25, 2018

Elsker du at snorkle og vil du gerne vide mere om Egypten? Hvad er godt og er hvad er mindre godt? Er det farligt at rejse til Egypten? hvad med hygiejnen og skal du vælge Hurghada eller Sharm El Sheik? Vi har prøvet at samle en lille rejseguide om Egypten til jer, vi håber meget at i kan bruge den.

Et ueksotisk turistparadis med den smukkeste snorkling og massere af sol

Drømmer du om en eksotisk, øde, hvid sandstrand? Så er det nok ikke Egypten du skal vælge. Her er turister over alt og mange af dem. Du skal derimod tage til Egypten hvis du elsker at snorkle og dykke, gerne vil være sikker på massere af sol og ikke mindst vil afsted på ferie for en overskuelig pris. Senere i indlægget vil jeg fortælle jer en masse om snorkling i både Hurghada og Sharm El Sheikh og hvad i kan forvente af begge steder og ikke mindst vise jer billeder fra det smukke liv under vandet.

Sjældent har jeg prøvet noget så ueksotisk som at blive mødt af en Egypter, der med perfekt tysk accent siger “Guten Morgen, wie geht’s?” . I Hurghada var der tyskere ALLE VEGNE. Egypterne blev faktisk noget irriteret over at finde ud af, at vi ikke var tyskere og ville tale engelsk med dem. Hvis man lukkede øjnene skulle man tro, at man var i Tyskland. Tysk musik spillede ud af højtalerne og alle omkring os snakkede tysk. Emilie troede, at det var jul, da de fleste på hotellet lignede julemanden med tyk mave og langt hvidt skæg.

I Sharm el Sheik var det russere der dominerede. Her blev vi som danskere taget i mod med den største respekt. Alle der hørte vi kom fra Danmark gjorde alt hvad de kunne for at sørge for, at vi havde det godt og ikke manglede noget. De senere år har der været meget få turister fra Danmark og de vil gøre alt for at få danskerne tilbage igen. Vi mødte virkelig (næsten) kun søde og smilende egyptere, der tog imod os med kyshånd. Til gengæld var stranden fuld af ”turist-tur-sæglende-mænd”, der igen fik os til at føle, at vi blev suget ind i et ueksotisk turisthelvede.

Hvis du er vild med at snorkle er Egypten til gengæld fuldstændig unik og vidunderlig.

Skal man være nervøs for at rejse til Egypten?

Jeg har talt med mange, der er meget bange for at rejse til Egypten og altid går langt udenom destinationer dertil. Jeg var også selv noget skeptisk, men så længe du forbliver på hotellet og holder dig til de mere turistede ture, synes jeg bestemt ikke, der er noget at være bange for. Vi følte os på intet tidspunkt nervøse eller utrygge. Jeg ville dog ikke tage på roadtrip rundt i Egypten med et barn, eller alene for den sags skyld, men en turistet tur er helt fin. Du skal dog være noget tålmodig, da 5 min. i Egypten ikke altid stemmer overens med danske 5 minutter.

 

Sightseeing – Egypten når det er bedst

5 minutter er ikke bare 5 minutter….

* STAR GAZING TOUR*

Kasper har fra vores første date fortalt mig om en tur ud i Egyptens ørken, hvor han så den vildeste stjernehimmel. Vi besluttede os derfor for at booke en “Star gazing tur”. Vi prøvede på alle mulige måder at komme uden om den meget turistede tur ud i ørkenen, der inkluderede middag og beduin-show. Både for at undgå et turist-helvede og for at gøre turen kortere for Emilies skyld. Langt om længe blev vi enige med en fyr om, at vi blot blev kørt ud i ørkenen, så stjernerne og så blev kørt direkte til hotellet ….. det skete SÅ IKKE😂. 5 minutter i Egypten er ikke normale 5 minutter, faktisk ved man aldrig hvor langt et minut er. Vi blev hentet som aftalt, kun 15 minutter for sent. Vi blev ikke kørt ud i ørkenen, men blev istedet placeret et ret øde sted med en masse andre turister, der ventede på det berømte beduin-show. Efter lang tid blev to mænd proppet ind i “vores” taxa, eller det vi troede var vores taxa. Et kaos af alt for mange mennesker i to alt for små busser bredte sig omkring os og vores driver tog nøglen fra “vores taxa” og smuttede.. efter endnu “5 minutter” kom han retur, beordrede os ind i bilen med de to andre mænd og kørte afsted. Vi blev denne gang rent faktisk sat af ude i ørkenen. Her ventede en ny mand, der viftede os ind i en “dune buggy bil” som i ser på billedet og sagde, at vi bare skulle køre efter ham. Meget overraskende eftersom vi ikke troede vi havde betalt for det. Vores driver lovede at vente på os (skete så ikke… ). På vej afsted kører en masse turister den modsatte vej tilbage mod beduin-show. Glædeligt overraskede endte vi faktisk ude i ørkenen, hvor vi fik set den smukkeste stjernehimmel – kun os og vores guide. Emilie var så sød (heldigvis) og nød faktisk at se stjernerne.

Da vi kommer retur er vores driver selvfølgelig væk og et nyt kaos breder sig. De prøver at proppe os ind i bussen med alle de andre turister, der nu er færdige med beduin-show og middag. Eftersom vi nægter kommer vores driver endelig og kører os hjem med 140km i timen, i en bil uden sikkerhedsseler. Hold da op en tur! Vi er hjemme 1.5 time senere end forventet, trætte og sultne, men dog glade over synet af stjerner. Ja, 5 minutter er ikke bare 5 minutter. Egypten når det er bedst.

Hygiejne

Maveforgiftning er noget af det sidste man ønsker på en ellers dejlig ferie.  Mange har fortalt os, at de ikke vil til Egypten netop af frygt for maveforgiftning. Vi tog en masse mælkesyrebakterier, just in case. Vi oplevede dog ikke noget alarmerende J På hotellerne synes jeg virkelig, at de gør meget ud af at sørge for god hygiejne. Det er mere gæsterne, der ødelægger det! I Sharm El Sheik boede vi på ”island view resort”, der var fuld af russere og rigtig mange egyptere. Langt de fleste gæster tog maden med fingrene. JA du læste rigtigt. Trods adskillige redskaber til elegant lige at hapse maden med, tog de fleste deres store pølsefingre og gramsede på maden. Brødet blev inspiceret med fingrene indtil de fandt den helt rette for dem. Personalet vidste slet ikke hvad de skulle gøre. De tog det meget seriøst og løb rundt fra den ene gæst til den anden, men opgave til sidst og gik bare rundt helt forvirrede og rystede på hovedet. I løbet af ugen kom der mange flere kokke som serverede maden i stedet, for at forhindre gæsterne med de store pølsefingre i at overgramse både salat, kød og brød. Køkkenchefen ville så gerne have, at vi var glade, at han personligt sørgede for at servere maden til os i deres a la carte restaurant, så vi slap for buffeten.

Uden for hotellet havde jeg til gengæld IKKE lyst til at spise og jeg tror hurtigt, at du kan bruge ferien på tønden i stedet for i vandet hvis du vil prøve kræfter med lokale små så spisesteder.

Snorkling

Vi har snorklet og dykket mange steder i verdenen og vi ELSKER det. En af de ting vi godt kan savne efter vi er begyndt at rejse med Emilie er at snorkle og dykke sammen. Vi besluttede os derfor at tage på ferie til Egypten med et mål om at snorkle, snorkle og så snorkle noget mere. Vi bookede hoteller med lækkert housereef, så vi kunne hoppe i vandet lige fra stranden af.

Hurghada

I Hurghada boede vi på ”Fort Arabesque” ved Makadi Bay. Få meter fra strandkanten var der det smukkeste rev. Emilie legede i sandet og vi kunne nemt gå ud og snorkle på skift dagen lang. Emilie kom også med i baderingen og snorklede med os i ny og næ, så vi kunne snorkle SAMMEN. Det var virkelighelt unikt at vandet var så lavt og alligevel bød på så smukt et rev. Meget børnevenlig strand!

Her går man ud i vandet og møder synet af en masse små plamager af koreller, her kan man både bunde, da revet allerede starter ved mindre end 1m dybte eller svømme lidt længere ud. plamagerne er ca 2x2m til 20x20m og sigtbarheden er ca 20m, hvilket betyder meget for at få en god oplevelse. Du kan roligt regne med at et par papegøjefisk lige svømmer hen til dig lige at hilse. af de lidt større ting kan nævnes at der er mulighed for at se 1m store pufferfisk, rokker og blæksprutter, af de mere sjældne ting revhajer, mantaer og søkøer.

Vi tog Emilie med i en badering og så snorklede vi ellers der ud af! Der til skal det lige siges, at når vandet er 22-23 grader så kan det altså alligevel føles koldt selv om temperaturen er 27-28 grader over vandet, vi kunne ca snorkle 10-15 min før hun frøs for meget, da det altid blæser en del i Hurghada.

 

Housereef eller bådtur?

HELT KLART HOUSEREEF!!

For at sikre os, at vi rent faktisk havde valgt et hotel med et godt housereef, tog vi på en enkelt bådtur. Vi valgte en glassbottom-båd, så Emilie også kunen kigge på koraller og fisk fra båden af. Emilie Fik sine egne svømmefinner og lærte hurtigt at bruge dykkertegnet “ok” og ville faktisk have sin nye snorkel på hele turen. Vandet var dog alt for koldt til, at hun ville i.

Ideen med glass-bottom båd var faktisk ret fin og Emilie nød det. Vores fjollede snorkel-pige. Korallerne og fiskene var helt magen til det vi så på vores housereef, dog i lidt større format. Selvom vi ikke set noget andet end vi kunne fra hotellet, var det en dejlig tur og det gav os en ro i maven. Vi fandt nemlig frem til, at vores hotel ER ET GODT VALG og at det ER FEDT MED ET GODT HOUSEREEF.

 

Sharm El Sheikh

I Sharm El Sheikh boede vi ved Sharks bay på Island view resort, her var også vanvittig lækkert housereef. Her skulle man ud fra en badebro, og et meget dybere hav, med et rev fuld af grotter og små gange åbnede sig for øjnene af os.  Stranden var meget smallere end ved Fort Arabesque og området du kunne snorkle på var derfor mindre, til gengæld var revet meget anderledes.

Selv om man ikke skulle tro det, så var snorklingen her MEGET anderledes end på Fort Arabesque, her er der udelukkende tale om lodrette vægge i flere kilometer, så der er ikke mulighed for at bunde. Til gegæld ser det bare helt spektakulært ud, og vandet var endnu mere klart, sigtbarheden over 20m. Hvilket syn det var, hundredevis af fisk, store viftekoreller.

Her var også forskel i livet fra det andet rev, da dybten her nok mindst har været 5m. Mie var så heldig at en livredder tog hende med ud på revet kl 6 om morgenen og vist hunde rundt, og sikke en oplevelse hun fik sig! De stødte på en store Napoleons fisk, som han legede med, med en laserpen, den var så nysgerrig, så da han lyste på Mie kom den helt hen til hende, så hun kunne røre ved den. Faktisk hyggede de sig så meget, at der skulle gå 1.5 time før de kom op igen, og som prikken over I’et så de lige en manta rokke. Her havde vi virkelig fået blod på tanden, og købte nu snorkel udstyr til Emilie. Hun grinte bare og tog udstyret på uden noget brok! Nu skulle hun ud og snorkle med mor og far, jeg var helt oppe at køre over at skulle introducere hende for undervandsverden! MEN på trods af at hun elskede at have udstyret på, og nærmest ikke ville have det af igen, så ville hun ikke have hoved under vandet, og kun 2 gange fik vi lige lokket hende til at se under vandet. Igen var vandet 22-23 grader og temperaturen over vandet 30-33 grader og stadig føltes det koldt når vinden blæste en smule for Emilie når han bare sad i baderingen. Hvis jeres børn også er lidt kuldeskær kan det varmt anbefales med en våddragt til de små, da det så slet ikke føles koldt.

Hurghada eller Sharm El Sheikh?

Snorkling i Hurghada og Sharm el Sheik er to meget forskellige oplevelser. Jeg er rigtig glad for, at vi valgte at bo både i Hurghada og Sharm el Sheik. Begge destinationer er virkelig fantastiske på hver deres måde, i Hughada trækker det lidt ned, at det ofte blæser så meget. Til gengæld er det virkelig lækkert at kunne snorkel lige fra stranden. I  Sharm El Sheik er vejret bedre, og snorklingen meget anderledes da du de fleste steder skal ud fra en badebro, til gengæld er strandene ofte ikke lige så børnevenlige.

I Hurghada er der intet rundt om hotellerne (medmindre du selvfølgelig bor i Hurghada city, hvilket jeg ikke vil anbefale som børnefamilie). I sharm El Sheik boede vi lige ved SOHO Square, der er fuld af restauranter, liv og butikker. Det var faktisk rigtig hyggeligt at kunne gå en lille tur og komme lidt væk.

Egypten, lige meget hvilken destination du vælger,  er det perfekte sted, hvis man vil forfølge sin lyst til at dykke eller snorkle. Der både er store og små fisk, hårde og bløde koraller. hajer, muslinger, manta rokker og sågar en hvalhaj hvis man er heldig! Og for dem som er bange for vand, eller måske har lidt frygt siddende i sig, kan man gå ud fra stranden og stå i vand til lidt over knæene, og bare lige stikke hoved ned i vandet og opleve en helt anden verden.

Det ser ikke ud af meget når man står på stranden, der kan man blot se nogle lidt mærke plamager i vandet, men når du tager din maske på, og ser under vandet, venter der et spektakulært syn! 30 cm under overpladen vrimler det med fisk og koreller i alverdens farver.

 

Vores råd: TAG AFSTED!!

 

Husk endelig at skriv til os på facebook eller instagram hvis i har spørgsmål eller bare gerne vil have et godt råd.

 

 

TAGS

Kommenter

Kasper, Mie og Emilie
på vej mod nye eventyr

Velkommen, Vi er en lille familie der elsker at rejse. VI backpacker rundt omkring i verdenen og har i løbet af de sidste år haft vores datter Emilie med til 17 forskellige lande. Vil du gerne se hvordan man nemt kan rejse ud i verden som familie uden det kræver 40 kg. bagage og en kæmpe pose penge? så er du kommet til det helt rigtige sted.

Lande vi har besøgt
Følg os på instagram
Instagram has returned invalid data.
Kontakt os på facebook, instagram eller mail
%d bloggers like this: