Flyve med baby

Hvad er vigtigt at huske, når du skal flyve med baby?

Lej en babylift 

Hos de fleste flyseskaber er det muligt at leje en lift (“baby bassinet”) hvis din baby er under 9 måneder eller 10 kg.

Det har både sine fordele og ulemper.

Fordelen er selvfølgelig, at i får et sted jeres baby kan sove. En anden fordel er, at de sæder, der har lifte, er de sæder hvor der er ekstra benplads. Det vil sige, at både dig og baby får automatisk mere plads.

Ulempen er, at hos de fleste flyselskaber er disse pladser ofte pladser som de andre passagerer kan købe sig til (pga. den bedre benplads). Vi har siddet nogle gange ved siden af nogle meget vrede passagerer, der synes det var virkelig irriterende at sidde ved siden af en baby når de nu havde betalt for “luksus”. Fordi andre passagerer kan købe sig til disse pladser er det derfor også vigtigt at booke liften hurtigst muligt. 

I skal være opmærksom på, at hvis i køber en mindre dyr billigt er der ofte ikke “service” med i prisen. Det vil sige, at i ikke kan kontakte flyselskabet uden at det koster fx. 200kr. Selvom det er gratis at bestille liften, kan det alligevel komme til at koste lidt penge. 

Jeg vil dog altid anbefale at prøve at booke den, det giver en ro at vide, at den er der 🙂 

Hygiejne

Et godt trick er at have et par antibakterielle servietter med og så starte med lige at tørre borde, armlæn, vindue osv. af. Så skal du ikke bekymre dig så meget hvad der bliver rørt ved, eller puttet i munden.  

Rengøring af sutter og sutteflasker

Det er altid muligt at få kogt vand ombord på flyveren, så lad være med at bekymre dig om at tage en termokande med kogtvand med osv. 

Amning/sutteflaske når flyet lander og letter

For at mindske risikoen for at din baby får ondt i ørerne er det en rigtig god ide at amme eller give sutteflaske når i letter og lander. Udfordringen er, at din baby skal sidde på skødet af dig, med ryggen mod din mave med sele på hvis det er helt rigtigt. 
 
Det kan derfor være nemmere med en sutteflaske eller bare en sut. 

 

Underholdning

Generelt er det meget nemmere at flyve med en lille baby, end et større barn. Der skal mindre til at imponere og en baby sover også oftere og længere.  Vores bedste legetøj til flyveren var plastik ringe, der kunne sættes ind i hinanden:

De er nemme at rengøre, fylder næsten ingen ting og larmer meget lidt. Generelt vil jeg anbefale legetøj af materiale, der nemt kan sprittes af. Legetøjet kommer helt sikkert til at ryge på gulvet mange gange og puttes i munden, det kan nærmest ikke undgås. Derfor er det dejlig ustressende hvis du bare lige kan spritte det af. 

Hvad gør jeg med et skrigende barn?

Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort – men prøv at lade være med at stresse over det. Det lyder måske lidt som et latterligt råd, fordi DET ER mega stressende med en skrigende baby, specielt hvis du er nybagt mor, men prøv at husk på, at det hjælper virkelig ikke. 

Tag en dyb indånding, prøv  at amme eller at give din baby vand eller en sut, hvis det er pga. af ørerne den er gal. Eller måske det er noget så simpelt som en ren ble, der skal til?

Tag baby i bæresele/slynge og gå hen ved toiletterne og stå lidt i fred (så vidt det er muligt).  Prøv at skærme din babys øjne for flere indtryk og hold din baby tæt og trygt ind til dig.

Vigtigst af alt husk, at du gør det aller bedste du kan for dit barn og hvis nogen bliver irriterede, så lad dem om det. Jeg tror oftest det er værre for den der står med et skrigende barn, end dem der skal høre på det. 

Hos os hjalp det meget at far tog over – jeg stressede bare nemmere og mere over det. Måske det også hjælper hos jer?

Pak smart

  • Husk at tage en bæresele eller slynge med ombord på flyveren. Den kan bruges hvis din baby har brug for ro, eller hvis i skal gå en lille tur frem og tilbage og vigtigst af alt, så skal i bruge den til at bære din baby når i er landet og skal hen og finde jeres bagage. 
  • Tag lidt ekstra tøj med til din baby
  • Husk vådservietter, bleer og et par stofbleer
  • Tag et par bøtter med i kan have rene sutter i, så i altid ved hvor i har de rene og de beskidte. 
  • Lad være med at tage mere med end højest nødvendigt, det gør bare det hele mere besværligt.
  • Pak i en taske med flere rum, så det er nemt at finde tingene.