Blog

Husk JA-hatten

on
februar 14, 2018

Mit aller bedste råd er: HUSK JA-HATTEN når i rejser afsted (Ja også i hverdagen for den sags skyld).

JA , et lille, men så betydningsfuldt ord, som kan resultere i så meget positiv energi.

Vi har en uskreven aftale om, at man altid skal sige JA til hinandens forslag og tossede ideer. Det har reddet vores ferier gang på gang og alle de gange jeg har sagt JA (selvom jeg måske ikke rigtig har orket det), er det endt med at blive en god oplevelse. Der intet der kan dræbe god stemning som et kedeligt nej, et enkelt lille ord som nej kan suge så meget god energi.

Jeg er meget god (eller skulle jeg sige dårlig? ) til at tænke rigtig meget over alle de ting der MÅSKE kan ske HVIS jeg nu siger JA.

For mig handler det meget om at lære at sige JA, og jeg tror for mange, at bekymringerne og ikke mindst planlægnings-genet kan fylde så meget, at det kan være rigtig svært at få sagt JA. Kasper er meget bedre til at turde sige JA, måske mange mænd bekymrer sig lidt mindre? Ihvertfald har mange mænd et mindre entusiastisk planlægnings-gen, min mand har ihvertfald. Hvis Kasper rejste alene med Emilie ville de nu nok komme ud for lige lovlig mange spændende ting, til gengæld ville det bliver noget mere kedeligt hvis hun kun havde sin mor med.

Lad os tage et eksempel. Hvis Kasper foreslår, at vi da kan tage Emilie med på sejltur når jeg straks at tænke  “Hvad nu HVIS hun ikke vil sove”, ” hvad nu HVIS solen skinner for meget”,  “Hvad nu HVIS hun bliver søsyg” osv. osv…

Men istedet for at sige nej når Kasper foreslår noget, starter jeg altid med at sige JA. Og ved du hvad?  det ender altid med at gå og hvis ikke det var den mest fantastiske oplevelse, så har vi lært af det til næste gang. Selvfølgelig skal man ikke være dum og naiv når det handler om sine børn og når der først er blevet sagt JA, er det meget nemmere på en positiv måde at få snakket om hvad vi så skal huske at tænke over, hvis vi vælger at gøre det.

JA-hatten er også implementeret i vores hverdag. Fx. Her til fastelavn. Kasper kommer træt hjem fra nattevagt og da han åbner døren fortæller jeg ham, at i vuggestuen er det altså sådan, at alle fædre afleverer deres børn udklædt idag. Kaspers reaktion er at hoppe i sit hajkostume og tage Emilie, som var klædt ud som et jordbær, i hånden og tage afsted i vuggestuen

Det er da en JA-hat der vil noget, ik?

Vi har også brugt den på Emilie nogle gange hvis hun er rigtig godt sur. Vi fortæller hende, at nu giver vi hende en JA-hat og leger så, at vi sætter den på hovedet af hende. Rigtig mange gange virker det faktisk og hun siger pludselig JA istedet for nej.

Hvordan kommer du igang med at bruge JA-hatten? Allerede det at turde tage ud at rejse med sit barn handler om at turde sige JA . Vi har oplevet så mange vidunderlige ting på vores ture fordi vi siger JA og derfor vil jeg virkelig gerne give dele JA-hatten med dig, så du også kommer ud at opleve verdenen med dit barn og får en masse gode oplevelser sammen.

TAGS

Kommenter

Kasper, Mie og Emilie
på vej mod nye eventyr

Velkommen, Vi er en lille familie der elsker at rejse. VI backpacker rundt omkring i verdenen og har i løbet af de sidste år haft vores datter Emilie med til 17 forskellige lande. Vil du gerne se hvordan man nemt kan rejse ud i verden som familie uden det kræver 40 kg. bagage og en kæmpe pose penge? så er du kommet til det helt rigtige sted.

Lande vi har besøgt
Følg os på instagram
Instagram has returned invalid data.
Kontakt os på facebook, instagram eller mail
%d bloggers like this: