Sparetips

Mens du er afsted

Køkken:

Vi prøver så vidt muligt at have et køkken de steder vi har flere overnatninger, dette er der flere grunde til.

Du har redskaberne og faciliteterne til at lave et måltid når det passer jer. Vores erfaring er også at det kan være svært at vente til buffeten åbner, og så har man et ulykkeligt barn fra starten af dagen. Hvad spiser vi til morgenmad? Havregryn, en hvid bolle, røræg, kaffe og yoghurt for at nævne de mest gængse ting. Det er meget billigt at handle ind til selv, men det koster mange gange mere at spise det ude. Morgenmad forsøger vi altid at have handlet ind til selv.

Hvis vi ved at vi skal på en længere tur, så har vi også selv handlet ind til frokosten. Den består som regel af en sandwich.

Transport:

Når i skal på udflugter eller ture henter vi som regel inspiration fra https://www.tripadvisor.dk/ og andre rejseblogs. Når vi så er nået frem til et event, så forhører vi os næsten altid med de lokale om det har nogle ting at tilføje, og ofte kender de lige en som arbejder med noget der ligner, eller kender en som alligevel skal køre samme vej. Det kan meget ofte svare sig at snakke med de lokale og lave aftaler om transport med dem, frem for en guidet tur, eller et turistbureau.

Mad:

Igen trækker vi på de lokales viden. I Hopkins Belize spiste vi en dag på en restaurant/Resort der hed Jaguar Inn. Der kostede et måltid mad ca. 50kr Det var også et flot og lækkert måltid mad. Samme restaurant havde en bod ude foran, hvor de solgte helstægte kyllinger med coleslaw og ristede kartofler. En hel kylling med tilbehør 25 kr. Der var til 3 måltider.

Overnatning:

Hvis du ikke er sart, så er det bedste spare tip vi kan give, at benytte sig af https://www.couchsurfing.com/ Det forgår på den måde, at der er nogle mennesker som lader dig sove i deres hjem kvit og frit. Det kan enten være på en sofa, i et bryggers, på gulvet, i et telt i haven eller i et gæsteværelse. De skriver hvilken slags seng de stiller til rådighed, og man kan her efter give dem anmeldelser for hvor godt man nu syntes det her været. Vi har kun prøvet dette i Philippinerne uden Emilie og det var virkelig en succes. Vi havde 3 overnatninger i et militærområde hos en sergent hvor der var bygget en sovesal til hans hus.

Hvis du insisterer på noget mere luxuriøst kan vi anbefale at booke dit værelse eller lejlighed ud fra andre kunders erfaringer. Vi har ofte prøvet at et 2-stjernet hotel med en kundetilfredshed på 9/10 er langt bedre end et 3- eller 4-stjernet hotel med 7/10. og typisk er prisforskellen 50%

 

Spare tips der hjemme

Internet og tv

Vi har købt et ekstra simkort til mobil-abonnementet som sidder i en router. Fastnet til 20kr.
Vi har ikke noget tv, så ingen tv-abonnement.

Ingen streaming tjenester, hverken film eller musik.

Madplan

Lav en madplan for ugen, på den måde undgår du impulskøb når du handler ind (den arbejder vi stadig på, men vi kan se vi sparer en masse på det) Køb det hele på nettet og få det leveret.

Genbrug

Køb brugt tøj. Der er masser af penge at spare ved at købe brugt tøj, selv ubrugt tøj bliver solgt til halv pris på https://www.dba.dk/

Faste omkostninger

Generelt handler det om at holde de faste omkostninger så lave som overhoved muligt, for så har du selv mulighed for at planlægge hvor meget du ønsker at lægge til side til din næste ferie.

Opsparing til ferie

Vi lægger altid et fast beløb til side til vores næste rejse, så det beløb der er tilgængeligt til sjov og mad i hverdagen er sat lidt lavt, det får en til at reflektere over de luksus køb man gør i hverdagen. Og så husker man ofte på hvor meget længere de penge rækker i udlandet.